Din beauty blog

Din beauty blog

Mekanisk eller kemisk peeling?

oprettet d.

Mekanisk eller kemisk peeling?

Hvad vil det sige at eksfoliere huden & hvorfor bør man huske ritualet? 

 

Eksfoliering er en effektiv skønhedskur til alle hudtyper. Når du eksfolierer huden, fjerner du det øverste lag af døde hudceller, du renser porerne, og stimulerer dannelsen af nye hudceller. Det får alt sammen din hud til at se mere frisk og sund ud, og det mindsker forekomsten af bumser og uren hud.

Eksfolierende produkter indeholder aktive ingredienser, der kemisk løsner hudens celler. Eksfoliering kaldes også peeling. Skrub er derimod noget andet end eksfoliering og peeling. Skrubbecremer til huden indeholder typisk slibekorn – det gør eksfolierende produkter ikke. Og derfor føler mange mennesker, at eksfoliering er mere skånsom mod huden end skrubning.

 

Hver dag danner huden nye hudceller. De gamle, døde hudceller udstødes derfor og ligger sig som et lag yderst på huden. Fjerner du ikke de døde hudceller, kan din hud komme til at se ru, grå og livløs ud. Derudover giver det også grobund for bumser og uren hud. Sørger du derimod for regelmæssigt at eksfoliere din hud, får du fjernet de døde hudceller og dermed mindsket forekomsten af bumser og uren hud – og din hud vil på den måde komme til at se mere glat ud og udstråle sundhed og friskhed. Derudover er eksfoliering godt for blodomløbet og du vil få det fulde ud af dine produkter i din hudplejerutine, da produkterne efter eksfoliering kan penetrere ned i de dybere hudlag, hvor produkternes effekt er givtig.

 

Udstødelsen af døde hudceller og dannelsen af nye er en proces, der hele tiden foregår. Men med alderen bliver processen langsommere, og derfor kan det være en fordel at begynde at gøre noget for at hjælpe processen på vej, når du når 30’erne. Indtil da går processen af sig selv, så unge mennesker har ikke den samme brug for eksfoliering.

 

Hvad er forskellen på mekanisk & kemisk eksfoliering?

 

Mens skrubbecremer kun bør bruges omkring en gang om ugen, da de ellers kan være for hårde ved huden, kan eksfolierende produkter sagtens bruges oftere; nogle dagligt, andre et par gange om ugen. Det vigtigste er, at du sørger for at bruge produkter, der passer til din huds tilstand.

Brug af skrubbecremer, skrubbehandsker og lignende kaldes også mekanisk eksfoliering, mens brug af produkter, der indeholder syrer eller enzymer, som opløser de døde hudceller, kaldes kemisk eksfoliering.

Begge metoder er effektive, da de fjerner de døde hudceller fra hudens overflade. Mekanisk eksfoliering kan dog være en smule mere hård ved huden, så har du en tør eller sart hud, kan det ofte være en fordel at bruge kemisk eksfoliering i stedet. 

 

Eksfoliering med salicylsyre...

 

Når man eksfolierer huden med eksfolierende produkter, vil der typisk være tale om såkaldt BHA (Beta Hydroxy Acid) eksfoliering, også kaldet eksfoliering med salicylsyre. BHA eksfoliering/eksfoliering med salicylsyre er blandt andet kendt for sine anti-inflammatoriske og anti-bakterielle egenskaber, hvilket netop er en fordel, hvis du eksfolierer huden for at komme bumser og uren hud til livs. Når du har bumser og uren hud, gælder det nemlig i høj grad om at bekæmpe bakterier og betændelse i huden.

 

 

 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar